Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 132 —
Hr. Bangaard havde Taarer i Øinene.
»Tænk, om hun er gaaet hen at drukne sig?«
»Ja, det er ikke urimeligt.«
»Men vi maa gaa did og forhindre det.«
»Det er ikke let at vide, hvor vi skal gaa hen.
Der er meget Vand i Nærheden af Byen. Det
er ikke godt at vide, hvilket de vælger. Ja, for
jeg er sikker paa, at Laura gjør hende Selskab.«
»Tror Du? Ja, da er jeg næsten vis paa, at
de vælger Slotsdammen. For det var jo der i
Nærheden, vi gjorde Bekjendtskab. Men hun taler
om Mos og Tang. Er der Mos og Tang i
Slotsdammen?«
»Ja, Onkel, det er der ganske vist. Desuden
har hun formodentlig brugt Ordet for Rimets
Skyld. Hos poetiske Sjæle kan man ikke tage
alt saa bogstaveligt.«
Nils havde ondt for at holde sig alvorlig. Han
indsaa meget vel, at ingen af dem vilde gaa hen
og drukne sig. Han haabede tvertimod at kunne
arrangere alt paa bedste Maade, og han var vis
paa, at det var af Kjærlighed til ham, at Laura
havde afslaaet Onkelens Tilbud.
»Vi maa skynde os at komme afsted.«
»Nei, Onkel, først maa vi spise Middag.; Hvis
de drukner sig, gjør de det ikke før iaften. Man
drukner sig aldrig om Formiddagen. Frøkenen
har rimeligvis lidt at ordne og maa sikkert ogsaa
skrive et Digt, før hun dør.«
»Men der staar jo hendes »sidste Sang.«
»Det skal man ikke bryde sig om, Onkel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
