Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 134 —
linn jo aldrig talt et Ord til liende om Kjærlighed
og havde rimeligvis heller ikke nogen Anelse om,
hvor høit hun elskede kam.
Medens de sad saaledes, lød Fodtrin.
Løitnanten og Fuldmægtigen stod foran dem.
Laura reiste sig forvirret. Frk. Veile blev siddende
med sænkede Øine og blussende Fillipens.
»Frøken Vester«, sagde Nils. »Vil De ikke
spadsere en liden Tur? Jeg vilde gjærne tale et
Par Ord med Dem. Onkel holder nok Frøkenen
med Selskab saalænge.«
Laura fulgte ham villieløs.
Fuldmægtigen og Frøkenen blev alene.
De sad atter ved Siden af hinanden paa den
samme Bænk.
Han skottede paa kende og kun paa liam.
Begge kavde Lyst til at tale; men ingen af
dem kunde begynde.
»Frøken«, sagde Fuldmægtigen tilsidst med
bævende Stemme, »vil De være saa snil — saa
snil — ikke at drukne Dem!«
»Hr. Fuldmægtig, jeg forstaar ikke.«
»Jeg har læst Deres sidste Sang!«
»O, jeg dor af Skam! Mit Hjertes
Hemmelighed er røbet, og De — De elsker en anden.«
»Nei, dyrebare Emma — tillad mig at bruge
denne Tiltale —jeg indser, at jeg har taget feil
af mine Følelser. Det er Dem, Dem, jeg elsker.
Jeg følte en saadan underlig Fornemmelse allerede
første Grang, jeg traf Dem heroppe.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
