Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 135 —
Fillipensen skjulte sig rødmende ved kans
Bryst.
Saa sad de der længe sammen og tilhviskede
hinanden alle disse sukrede Flauser, som Elskende
altid benytte de første Dage af Forlovelsen.
Især var Frøkenen uudtømmelig i glødende
Forsikringer.
Hun kavde jo samlet paa al den Ømhed i saa
mange, mange Aar, og var nu saa lykkelig over
at have fundet en Gjenstand, som hun kunde lade
den gaa ud over.
Løitnanten og Laura kom spadserende Arm
i Arm.
»Onkel, maa jeg faa Lov til at præsentere
min Forlovede.«
»Lille Skjelm, det var altsaa for min
Brodersøns Skyld, at du gav mig Kurven. Nu ja, jeg
beklager mig ikke derover«, sagde kan og trykkede
Emmas Haand.
»Kan man faa en liden Plads lier?«
»Ja, men man maa sætte sig tæt indtil
hverandre, naar man skal sidde fire paa samme Bænk.«
»Det kan man jo ogsaa godt gjøre«, sagde
Nils og slog sin Arm om Lauras Liv, medens
Fuldmægtigen trykkede Frøken Yeiles Haand.
Det blev bestemt, at Damerne skulde bo i
sit Logis til Bryllupet, der skulde holdes i næste
Maaned.
Saa skiltes de; men kver Dag, naar Veiret
tillod det, mødtes de paa Bænken —
Kjærligheds-bænken, som Frøken Veile kaldte den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
