Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 140 —
Og dog maa man ikke tro, at kendes Hjerte
var uimodtageligt for Kjærligked.
Tvertimod.
Hun kavde elsket en Masse unge Mænd —
paa Afstand. Hun havde svoret dem evig Troskab
— i sine Drømme, og boet sammen med dem — i
Luftkasteller.
Poetiske Sjæle er temmelig ustadige, men
ogsaa temmelig nøisomme. De kan ofte føie sig
uendelig lykkelige ved bare platonisk Kjærlighed,
og det kan ikke andre dødelige.
Hilda Nærø havde som sagt hidtil kun elsket
pr. Distance; men nu skulde kun snart komme
til at elske paa nærmere Hold, bare tvertover
Gangen.
Hendes Vertinde, Madame Soleng, havde et
Kvistværelse til at leie ud; men det havde i lang
Tid staaet ledigt.
Hilda Nærø sad og syede.
Det bankede paa. Madame Soleng traadte ind.
Madame Soleng drev med fransk Strygning og
kavde en eneste Datter, der gik med Pibeskjørter
og spiste Stivelse samt kavde et Hjertetilfælde.
»Godaften,^ Jomfru Nærø! Flittig som
sædvanlig. Jeg begriber ikke, kvorledes De kan kolde
det ud med Deres svage Konstitution. Jeg ser
med Emilie, kvorledes hun har det. Hun orker
knapt at holde sig selv pen om Dagen. Igaar
strøg hun en tarvelig Mansketskjorte uden baade
Folder og Broderier — ganske glat Indfælding,
Jomfru Nærø — og alligevel gik den Skjorte hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
