Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 141 —
saa til Hjerte, at hun var syg hele
Eftermiddagen.«
»Men Jomfru Emilie er jo ogsaa svagelig.«
»Ja, hun har et Blodkar under Hjertet, som
Doktor Freygaard sletikke synes om. Men tror
De, han kan kjælpe kende, Jomfru Nærø? Det
var Nix, det — ikke det mindste, og det tiltrods
for, at kun kar drukket op for over fem Kroner
i Jerndraaber. Men ved De, kvad jeg gjorde?«
»Nei.«
»Jeg spurgte en Signekone tilraads, og kun
forstod Sygdommen. Hun sagde, at Emilie liavde
spisendes Tæringsyge, og at kun kunde spise sig
lige ind i Døden, sagde kun, og det er sandt.
Aa, Jomfru Nærø, De skulde bare se, for al den
Stivelse, hun spiser.«
»Det stiver hende maaske lidt op«, sagde
Jomfruen for dog at sige noget.
»Det er nok muligt. Men det var ikke derom,
vi skulde tale, Jeg kar noget nyt at fortælle
Dem. Jeg kar faaet en Logerende paa
Kvistværelset. «
»Er det muligt?«
»Han skræmte næsten Livet af mig; men det
var saadant et koseligt Menneske.«
»Skræmte kan Dem?«
»Ja, for kan saa saa elendig ud. Kulsort
Skjæg og et Par Øine som to Blækklatter og
dertil et Ansigt kvidt som et Par Linlærreds
Man-scketter, Jomfru Nærø, og saa Vaarfrakke — Vaar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
