Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 142 —
frakke paa denne Aarstid — og en gammel Hat
med en stor Paafuglfjeder i.«
»Men tror De, kan vil blive en sikker Leier?«
»Han! Langtifra. Nei, De kan være rolig,
kan betaler ikke en Skilling i Husleie. Folk, som
kar noget at betale med, leier saamen ikke
saadanne Værelser. Vandet drypper ind, naar det
regner, og Væggene er ikke stort tættere end et
Stakitværk.«
»Men kvorfor vil De tage en Logerende, som
De tror ikke betaler?«
»Herregud, han kan jo ligesaa gjerne bo der,
som det staar ledigt. Jeg siger bestandig, at naar
jeg har, saa jeg kan leve om Dagen, saa er jeg
fornøiet og vil gjærne lade Folk leve med mig.«
»Det er smukt tænkt af Dem, Madame
Soleng. «
»Aa vi er jo ikke, som vi burde være,
Jomfru; men det ene Menneske bør jo se at hjælpe
det andet. Godaften, Jomfru Nærø!«
»Godaften, Madame Soleng.«
Madamen gik, og Hilda blev alene.
Sytøiet hvilede i hendes Skjød, medens hun
sad og byggede Luftkasteller.
Den nye Logerende var naturligvis Helten i
hendes Drømme:
Han var ung, smuk og fattig og endog
drikfældig.
Han skulde nemlig have slaaet sig paa Drik
paa Grund af ulykkelig Kjærlighed.
Saa skulde kan blive syg og ulykkelig, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
