Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 144 —
»Vil De maaske laane Fyrstikker, saa De kan
tænde Deres Lys?«
»Jeg kar desværre intet Lys.«
>Nei, De er naturligvis ikke kommen iorden
endnu. De skal faa laant begge Dele af mig.«
»Tak; men jeg vil ikke kunne betale det
tilbage. Naar man er saa fattig som jeg, kar man
ikke Raad til saadan Luxus som Lys og Yed.«
»Det er haardt i denne kolde Tid.«
»Der er meget, som er haardt i denne Verden,
Jomfru. Kulden er maaske det mindste, skjønt
den er slem nok.«
»Inde paa mit Værelse brænder der lystig i
Ovnen. Vil De ikke gaa ind og varme Dem
lidt?«
»Jeg er neppe saadan antrukken, at jeg kan
gaa ind til skikkelige Folk.«
»For mig behøver De ikke at genere Dem.
Vi skal jo blive Naboer.«-
»Tak.«
Hun aabnede Døren. De gik ind.
Han stillede sig med Ryggen mod Ovnen og
saa sig omkring.
Værelset duftede af Røgelse, og en Tkekande
surrede gemytligt paa et Fyrfad.
»Hvor ker er kyggeligt! Saaledes kar jeg
ogsaa havt det engang; men det er længe siden.«
»Længe siden?«
»Ja, dengang stod jeg i Kolonialbutik i en af
Smaabyerne. Det var før jeg blev Greni.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
