Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 145 —
»Geni?«
»Ja, jeg var saa morsom og saa lovende. Har
De nogensinde været morsom og lovende, Jomfru?«
»Nei, det tror jeg ikke.«
»Det er heldigt for Dem. Aa, der findes intet
saa sørgeligt som at være morsom og lovende I«
Han stod med Hænderne i Lommerne og
støttede sig til Væggen, medens han tegnede Figurer
paa Gulvet med den ene Fod.
Hilda lagde sit Sytøi bort og begyndte at dække
Bordet.
»Theen er færdig. Vil De ikke spise tilaftens
med mig?«
»De er altfor venlig.«
Han tog Plads. Hun skjænkede i.
Han spiste i Taushed. Hilda vilde forsøge at
gjenoprette Samtalen.
»Hvad er De for noget nu?«
»Jeg er fremdeles morsom og lovende.«
»De spøger.«
»Nei, det er desværre mit Alvor. Det har altid
været min Ulykke, at jeg har været saa morsom
og lovende. Da jeg stod i Butik, var jeg saa
morsom, at jeg stadig blev buden i de bedre Kredse,
og saa fandt man ogsaa, at jeg var lovende, og
saa skillingede nogle Rigmænd sammen og sendte
mig hid ind til Hovedstaden.«
»Hvad skulde De her?«j
»Det var der ingen, som vidste. Det var nok
Meningen, at jeg skulde tage Artium eller noget
lignende.«
Dilling: Hverdagsmennesker. *** 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
