Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 152 —
Moderen nød den med Stolthed; men hendes
Triumf blev dog kort.
»Nu maa du spille »Barnebal de Venice«,
Anna«, sagde Madame From, der naturligvis ikke
vilde staa tilbage.
Og Anna spillede Karnevalet og et stort
Musikstykke, hvorunder hun jagede i feberagtig Hast
henover Tangenterne og forvred sine Fingre paa
en høist virtuosmæssig Maade.
Derefter deklamerede Hr. Hansen et utydeligt
Digt om to Elskende, som gik^i en grøn Skov
under en blaa Himmel.
Boldt raabte imidlertid hele Tiden: »Høiere!«
og Emilie forsikrede, at han talte altfor utydeligt,
hvilket tydeligt ærgrede Anna betydeligt.
»Synger ikke Studenten?«
»En Smule«, sagde kan og satte sig lien til
Pianofortet.
Han havde en smuk, dyb Stemme og
akkompagnerede sig selv med en vis Flotked.
Hilda lyttede lienrykt til Sangen og
betragtede ham med beundrende Blikke.
Aldrig kavde kun følt sig selv saa liden og
sin Pukkel saa stor som i dette Øieblik.
Deroppe paa kendes lille kyggelige Værelse,
hvor han stod ulykkelig og forfrossen, kunde kun
gjøre sig Haab om at vinde kam; men her, kvor
kan var det Centrum, kvorom alles
Opmærksomhed dreiede sig, her, hvor han optraadte med en
Sikkerhed og Overlegenhed, som om han var en
Fyrste, der beærede en af sine Undersaatter med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
