Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 166 —
Oppe paa Kvistværelset kastede den osende
Lampe sit matte Skin ken paa Hilda Nærø s
livløse Skikkelse, der laa udstrakt paa det kolde
Gulv.
Blodet flod fra et Saar i Bagkovedet, det
mørke Haar var faldet ned over Skuldrene, og
Døden syntes allerede at kave kysset den blege
Pande.
VI.
Explosion.
Boldt sad imidlertid urolig.
Hilda kavde ikke vist sig. Rimeligvis var
kun rasende og vilde imorgen fortælle kele
Sandlieden.
Han maatte tale med kende og bønfalde kende
om at tie.
Han blev længe borte; Emilie blev urolig og
sendte Hr. Hansen for at se efter kam.
Hr. Hansen gik opad Trappen, men standsede
forfærdet ude paa Gangen.
Døren til Jomfruens Værelse stod aaben.
Boldt laa paa Knæ paa Gulvet med Hildas
livløse Skikkelse i sine Arme.
»Død, død«, kulkede kan, »og det er mig, som
nar dræbt kende!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
