Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 167 —
Hr. Hansen liørte ikke mere.
Han styrtede nedover Trappen og
fremstammede nogle utydelige Ytringer om Mord paa
Kvisten og ilede atter op fulgt af alle Gjæsterne.
Emilie sprang lien til Boldt.
»Jomfruen myrdet! Hvem kan dog kave gjort
det?«
»Det er mig, som liar dræbt kende, dræbt den
bedste og ædleste Kvinde, som jeg liar truffet i
mit ulykkelige Liv.«
Emilie greb kam ved Armen.
»Boldt, du er fra dig selv. Du ved ikke, kvad
du siger.«
»Bør mig ikke, sky mig som en pestbefængt!
Jeg er den sletteste af alle Skabninger paa Guds
Jorck Yed du, kvad jeg har gjort? For at kunne
spille Kavaler og bedrage dig har jeg ødelagt
hendes sammensparede Penge; for at skaffe dig
Forlovelsesring kar jeg stjaalet kendes Symaskine, og
ved min slette Opførsel kar jeg knust hendes Hjærte.
Se saa, nu kjender du mig. Slaa mig nu i
Ansigtet, kast mig ud gjennem Yinduet, saa jeg
knækker Halsen, det vilde være det bedste, jeg endnu
liar gjort.«
Han stod bleg med sammenbidte Tænder,
medens Taarerne rullede nedad hans Kinder.
Madame Soleng førte den halvt afmægtige
Emilie bort, fulgt af Gjæsterne.
Madame From med Datter og Kjæresten samt
Boldt blev tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
