Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 170 —
sit Leie vaandende af Smerte, andre hviler i sløv
Apathi sit trætte Hoved mod Puderne, og atter
andre sidder opreist i Sengen nydende
Rekonvalescensens første Sødme.
En Yaagekone uddeler Medicin og
Lædske-drikke, og en Diakonisse vandrer omkring som en
trøstende Engel og tilhvisker nu og da de Syge
et venligt Ord, medens hun bøier sit Ansigt over
Sengen, et Ansigt, blegt og rent, lutret i Sorgens
Taarebad og omstraalet af Resignationens milde
Glorie.
Det er i Visittiden.’
Ved enhver Seng sidder Slægtninge og
Venner af de Syge, kjærlige Hænder lægger Puderne
tilrette, deltagende Ord og Blikke vexles, og frem
af Lommer og andre Gjemmer listes Frugter,
Kager og andre Lækkerier, der heldig er undgaaet
Portvægterens undersøgende Blik.
Hilda Nærø er blandt Patienterne, og Pladsen
ved hendes Seng staar heller ikke tom.
Boldt sidder der, og hans mørke Øine
iagttager med synlig Tilfredshed hendes afmagrede,
hvide Fingre, der er beskjæftigede med at skrælle
en Appelsin.
Han har sultet hele Dagen for at kunne
kjøbe den.
Hilda har nu ligget paa Hospitalet i en
Maaned.
De sidste fjorten Dage har hun havt sin
Bevidsthed, og disse Dage har været blandt de
lykkeligste i kendes Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
