Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 171 —
Han har f’or længe siden skriftet og faaet
Tilgivelse og er liver Dag som en angrende Synder
kommen til kendes Sygeleie for at gjøre Bod.
Som liun ligger der, er kun næsten smuk.
Man kan jo ikke se kendes Pukkel, og kendes
Ansigt straaler af Glæde.
»Føler du Smerter?«
»Ak nei, jeg er næsten altfor rask. Jeg har
det saa godt her. Jeg slipper at sørge for nogen
Ting, jeg kan ligge og drømme og hygge
Luftkasteller. og jeg ser dig liver Dag. Naar jeg
kommer kjem, maa jeg atter begynde at trælle og sy
Linsøm, og saa vil du ikke mere besøge mig, men
glemme mig.«
»Glemme dig ! Hvorofte skal jeg dog sige dig,
at vi skal gifte os, og at du skal lære mig til at
arbeide og blive et hæderligt Menneske.«
»Boldt, du tager feil af dine Følelser. Det
er Medlidenked, ikke Kjærliglied, du nærer for
mig. Selv om vi blev gifte, vilde jeg aldrig kunne
gjøre dig lykkelig.«
»Ak, Hilda, jeg lover dig —«
»Lov intet. Jeg har engang lovet at være
dig en trofast Søster. Det skal jeg kolde. Dog
lad os tale derom en anden Gang. Hvorledes
lever din gamle Kjæreste, Emilie Soleng? De förste
Dage, jeg var syg, saa kun et Par Gange til mig;
men i den senere Tid kar kun ikke været ker.
Hun er maaske bange for at træffe dig.«
»Emilie er allerede paany forlovet og skal
gifte sig om en Maaneds Tid.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
