Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 172 —
»Meel hvem?«
»Det ved jeg ikke. Det var Hr. Hansen, som
fortalte det, og kan sagde Navnet saa utydeligt. «
Hun laa en Stund taus og betragtede kam:
»Hvor du er smuk, Boldt!«
»Og elegant«, sagde kan og saa ned ad sine
gamle, slidte Klæder, som ikke var bleven
smukkere ved at bruges den sidste Maaned.
»Der er altid noget vist elegant ved dig Sæt
din Hat paa, den klæder dig saa godt. Den smukke
Fjeder laaner Glands til kele Hatten Man
glemmer, at den er gammel og daarlig og beundrer
kun Fjederens Farvepragt. Yed du, Boldt, du og
din Hat ere lige.«
»Ja, vi er begge gamle og daarlige.«
»Men der er noget ædelt og godt ved dig, som
stadig bryder igjennem. Det er Paafuglfjedren i
Hatten Vend dit Hoved lidt, Boldt. Se, hvor
den funkler og straaler i Solen, som om den var
sammensat af tusinde Diamanter.«
»Dine venlige Øine er Solen, som giver Fjedren
sin Glands.«
»Jeg tror, vi bliver poetiske begge to.«
»Det ligger i Vaarluften.«
»Ak ja, nu kommer Yaaren med Løvspring
og Fuglekvidder. Yed du, Boldt, i den Tid, jeg
sad paa Kvisten og syede, var jeg hele Dagen i
Skoven, saasnart Sneen smeltede.«
»I Skoven?«
»Ja, det var mig ikke vanskeligt at arrangere.
Jeg kjøbte en Buket Blaaveis og satte i et Glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
