Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 175 —
Han sov og drømte.
Drømte, at lian gik i Skoven omflagret af
Tusinder af kvide Sommerfugle med Hilda ved sin
Side. Hun var saa smuk, ligesom forklaret, og
raabte stadig med jublende Stemme:
»Hvor det, er deiligt at gaa sammen i
Skoven !«
Det var atter i Visittiden.
Pladsen ved Hildas Seng stod tom.
»Boldt er endnu ikke kommen«, sagde hun til
Diakonissen. »Han lovede at bringe mig Blaaveis,
men liar rimeligvis ingen fundet.«
Diakonissen strøg kjærtegnende Haaret bort
fra kendes Pande og gik ud.
En Stund efter kom kun tilbage med en
Buket i Haanden.
»Her er Blomster til Dem fra Boldt.«
»Hvorfor kommer kan ikke selv med dem?«
»Han er forhindret.«
»Men hvad er dog paafærde? De er saa
underlig. Ak, kar lian nu atter igjen gjort noget
slet!«
»Pleier kan da at gjøre saameget slet?«
»Ak nei; men — men lian er en Smule
letsindig — han er ikke ond!«
»Vilde det ikke glæde Dem, dersom De kunde
være tryg for, at kan aldrig mere gjorde noget
slet?«
»Jeg forstaar Dem ikke. Menkvor er kan dog?«
»Nede i Ligkuset. Han blev funden død i
Skoven imorges og bragt kid paa Hospitalet.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
