Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 179 —
Hun havde klamret sig fast til
Messinggelænderet som en Drukkenbolt til en Lygtepæl, og
kendes mørke Øine syntes at udtale en halvkvalt Bøn
om frisk Luft.
»Skal jeg faa Lov at kjælpe Dem, Frøken?«
»Tak. Her er saa trykkende i Kahytten.«
Han slog Armen om hendes Liv og ledede,
næsten bar hende henad Dækket.
I Læ af Styrhuset stod et Par Feltstole.
Han bragte hende til Sæde og satte sig selv
ved Siden af, medens han fremdeles holdt hende
omslynget med sin Arm.
Hun sad aldeles ubevægelig og kraftesløs med
Hovedet støttet op til kans brede Bryst.
Vinden tog noget sort Slør og Haar og kastede
kam i Ansigtet.
Han drog Veiret dybt og syntes i fulde Drag
at indaande den berusende Parfume, der
udstrømmede fra dette fine Silkevæv — kan vidste ikke
rigtig, kvad der var Tyl, og kvad der var Lokker.
Hans Arm dirrede, og Hjærtet kamrede
indenfra med vanvittig Kraft løs paa Brystet, som om
det vilde sprænge Kassen i tusinde Stykker; men
heldigvis var Kassen solid, saa den koldt.
Pludselig løftede kun Hovedet og saa kam i
Ansigtet med en Blanding af Skjælmeri og
Undseelse i de mørke Øine.
»De synes vist, jeg er frygtelig fri, ikke
sandt?«
»Fri?«
»Og ukvindelig. Ja, for det er jo slet ikke
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
