Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 186 —
»De er smuk; men jeg maa sige, kvad De
selv sagde igaar: De passer ikke til Omgivelserne.
Her er altfor mørkt og trist for saadan en
rosenrød Sommerfugl fra Syden.«
»Her er storartet«, sagde Bertka og lod sine
Øine løbe rundt i Værelset, »men jeg tror, at De
øg Deres Stue ligner hinanden, Fru Thurmer.«
»Hvorledes?«
»De ser begge høitidelige ud ved første
Øie-kast; men de er hyggelige, naar man lærer dem
nøiere at kjende.«
»Maaske«, sagde Fru Thurmer med et Smil.
»Og vor kolde Stue trænger til en saadan lys
Sommerfugl, Mor«, sagde Thomas, idet han traadte
frem og rystede Berthas Haand. »Den bringer
Solvarme med sig.«
Bertha fik ikke Tid til at svare. Tjeneren
kom og meldte, at der var serveret, og man begav
sig ind i Spisestuen.
Det var solide Retter, man fik, og man spiste
dem med solide Sølvgafler.
Bertha følte sig trykket af al den tunge Pragt,
som omgav hende.
Hun havde viklet et stort Blondetørklæde om
sin bare Hals og sad forfrossen med optrukne
Skuldre som en liden Abe paa en Vinterdag.
Efter Middagen gik Thomas ind paa sit
Værelse for at røge sin Cigar.
Bertha og Fruen sad alene i Salen.
Bertha bladede i et Album. Fruen læste
Dagens Text.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
