Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 187 —
Det var saa stille derinde.
Man liørte ingen anden Lyd end
Stenkulsperlernes Klirren, kvergang Fruen vendte Bladene i
den gamle Postille.
Bertka løftede Hovedet.
»Har De det bestandig saa stille?«
»Bestandig.«
»Det maa være trist.«
»I Vinter, da jeg var alene, ja. Men nu er
jo min Søn kommen kjem, og jeg faar vel ogsaa
med det første en Svigerdatter i Huset.«
»Er kan forlovet?«
»Omtrent ja, med en Frøken Stokfeldt, Datter
af Stokfeldt & G-regersen. Hun er smuk, rig,
velopdragen og dertil en solid Pige, og det er det
vigtigste. I vort Firma kar der bestandig været
solide Koner, og vore Familier omgaaes.«
»Har De ikke kavt flere Børn end Deres
Søn?«
»Jo, en Datter. Jeg følte mig tiltalt af Dem,
fordi De mindede mig om kende. Det var ogsaa
saadant et lidet luftigt Væsen som De. Hun døde,
da liun var sexten Aar gammel.«
»Hun var formodentlig ikke solid nok«,
mumlede Bertka med et let Suk og bladede i
Albumet.
Fru Tkurmer læste videre i Texten.
Man kørte ingen anden Lyd end
Stenkulsperlernes Klirren, kvergang kun vendte Bladene i
den gamle Postille.
Tkomas slog Portieren tilside.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
