Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 193 —
Bertha lagde Hovedet til liendes Bryst, men trak
det hurtigt tilbage.
»Hvad er det?«
»Det — var blot Stenkulsperlerne paa Deres
Bryst. De var saa kolde.«
Hun gik.
Fru Tkurmer blev staaende midt paa Gulvet
med hendes Brev i Haanden.
Saa ringede hun.
»Se, om Grossereren er paa sit Kontor og bed
ham komme op, jeg vil tale med kam.«
Lidt efter kom Thomas.
»Her er et Brev til dig fra Frøken Heygardt.«
»Har hun været her?«
»Ja.«
»Du ved altsaa —?«
»Jeg ved alt«, sagde hun og rakte ham
Brevet. »Det er bedst, du læser det alene. Bær det
som en Mand. Man kan bære mange Stød i
Verden, naar man bare er solid.«
Han tog Brevet og gik ind paa sit Værelse.
Fru Tkurmer satte sig i sin stivryggede
Lænestol og strikkede videre paa Strømperne til de
fattige Børn.
Ugen gik, en lang Uge.
Moder og Søn saaes kun ved Maaltiderne.
Da sad de begge tause og liøitidelige i den
store, liøitidelige Spisestue.
Berthas Navn var ikke bleven nævnt mellem
dem.
i q
Dilling: Hverdagsmennesker. *** 1 °
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
