Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 194 —
Thomas var i de faa Dage bleven aldeles
forandret.
Han havde tabt sit freidige Væsen, og paa
hans blege Ansigt med de mørke Ringe om Øinene
kunde man læse dyb Sorg.
Han var solid i Kjærlighed som i alt andet.
Han havde aldrig før været forelsket, og nu
var lian bleven saa solid forelsket, at kan vilde
komme til at beholde sin første Kjærlighed for
hele Livet.
Lørdag Aften vovede Fru Thurmer at sige:
»Men, kjære Tkomas, nu kar du været kjemme
en kel Uge. Imorgen maa du virkelig gaa paa
Visit til Stokfeldt & Gregersen.«
»Engang for alle, Mor, lad mig være i Fred
for Stokfeldt & Gregersen. Jeg gifter mig aldrig«,
sagde kan keftig og reiste sig fra Bordet.
»Firmaet Tkurmer & Søn skal altsaa uddø
med dig?«
»Intet kan være evigt ker i Verden.«
Dermed gik kan.
Det var Søndags Eftermiddag.
Fru Tkurmer og Tkomas sad alene i
Dagligstuen.
Det var saa stille derinde.
Man kørte ingen anden Lyd end
Stenkulsperlernes Klirren, kvergang Fru Tkurmer vendte
Bladene i den gamle Postille.
Fru Tkurmer lod Bogen synke i sit Skjød.
»Hvor disse Søndagseftermiddage er lange,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
