Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Samtlige Lærere (med Undtagelse af Forstanderen, der har
underviist 18 Timer om Ugen) have underviift 30 Timer ngentlig.
Hr. Lærer Gran har foruden de 30 Timer havt 3 Extra-Tinier.
1) Foruden de anførte 2 Timer Bibelhistorie havde ældste Classe
tillige i 3 Extra-Timer Underviisniug i Bibelhistorie, ialt altsaa 5
Timer Bibelhistorie
2) Da den hele Dovstummeunderviisning fordrer en langt hyppigere
Anvendelse af Griffel og Pen end i andre Stoler, og der under den
megen Skriven i Reglen udvikler sig en god Haandfkrist, har man
anseet det for rettest at henlcrgge kun faa Timer til Skjonskrivning.
Da dernæst en særegen Underviisning heri allermindst bor være
nødvendig i de yngste Classer, og der ikke vil kunne afsees Tid dertil
i de to øverste Classer, ere de faa Skjonskrivningstimer henlagte til to
Mellemclasser.
3) Efter Skoleaaret 1867x«czs vil der være Talennderviisning
gjennem alle Justitntets Classer. Foruden de opførte 23 Timer
til Underviisning i mundtlig Tale anvendtes der hertil 18 Timer,
som fremkom derved, at der i hver as de 18 Timer, Forstanderen
uuderviste, kunde i en af Clasferne være to Lærere, som da i Reglen
begge gave Talennderviisning Herefter havde 3die Classe 5 Timers
Talemiderviisning, 4de Classe 9 Timer, 5te Classe A 9 Timer, 5te
Classe B 8 Timer og 6te Classe 10 Timer. Noget hen i Skoleaaret
blev det imidlertid nødvendigt at give Slip paa enkelte af de saaledes
vundne Timer, idet en af Lærerne paa Grund af et svagt Bryst ikke
kunde taale at give Taleunderviisuing
J·41-2 Cstermiddagstime undervistes samtlige Drenge i Tegning,
Pigerne i 3 Timer
Sprognnderviisningen gaaer ud paa at lære Cleverne at
forstaae Andres Udtalelser i det danske Sprog gjennem Skrift eller
Haandalphabetet, og selv at kunne udtale sig gjennem Skrift og ved
Hjælp af Haandalphabetet. Disse Maalets tvende Sider, at kunne
forstaae og gjore sig forstaaelig, at kunne modtage og give igjennem
det danske Sprog, haves stadigt for Øie paa ethvert Trin as
Sprogunderviisuingen :
Ligesaa ofte Lirreren ved deu første Sprognnderviisning gaaer
fra den skrevne (eller trykke, eller ved Haandalphabetet givne) Benæv-
nelse af Gjenstanden til Gjenstanden, til Tegnet for denne og til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
