Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XIII. Nathalie Sâvischna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Barndom og Drengeaar.
mest smigrende Udtryk havde bevidnet hende sin
Hengivenhed pg Kjærlighed, overrakte hun hende
et Dokument paa stemplet Papir, hvori der var
udstedt et Fribrev for Nathalie Såvischna, og til-
føjede, at enten hun vedblev at tjene hos os eller
ikke, vilde hun dog faa en livsvarig Pension paa
300 Rubler aarlig. Nathalie Såvischna hørte hende
tavs til Ende, tog Dukumentet, saae meget bistert
paa det, mumlede noget mellem Tænderne og løb
pludselig ud af Stuen, idet hun slog Døren i efter
sig. Maman, som ikke kunde begribe Grunden
til denne besynderlige Adfærd, gik lidt efter ind
i Nathalie Såvischna’s Kammer. Her sad hun
med forgrædte Øjne paa en Dragkiste og drejede
et Lommetørklæde mellem Hænderne, medens hun
stirrede paa Stumperne af det iturevne Fribrev, som
laa strøede om paa Gulvet.
— Hvad fejler Dig, kjære Nathalie Såvischna?
spurgte maman, idet hun tog, hende ved Haanden.
— Ingenting, lille Frue, svarede hun: — jeg
maa vel have gjort Dem noget imod, siden De jager
mig ud af Huset . .. Jeg skal nok gaa.
Næppe i Stand til at holde Taarerne tilbage,
rev hun Haanden til sig og vilde gaa ud af Stuen.
Maman holdt hende tilbage, omfavnede hende, og
de brast i Graad begge to.
Saa langt tilbage i Tiden jeg kan mindes,
mindes jeg ogsaa Nathalie Såvischna, hendes
Kjærlighed og Omhu; men først nu har jeg lært
at skatte disse Egenskaber hos hende, — den-
gang anede jeg ikke, hvad denne gamle Kone var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
