Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XIII. Nathalie Sâvischna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nathalie Såvischna. 79
for et sjældent og herligt Væsen. Ikke nok med
at hun aldrig nævnede sig selv med et Ord, skulde
man tro, at hun heller aldrig havde en Tanke
tilovers for sig selv: i den Grad var hendes Liv
viet Kjærlighed og Selvopofrelse. Jeg havde saa-
ledes vænnet mig til hendes uegennyttige og ømme
Kjærlighed til os, at jeg slet ikke tænkte mig, at det
kunde være anderledes, saa lidt som jeg i mindste
Maade var hende taknemmelig eller nogensinde gjorde
mig selv det Spørgsmaal, om hun nu ogsaa var
lykkelig og tilfreds?
Undertiden, naar man under et eller andet
Paaskud var løben bort i Timen, gik man ind
til hende i hendes Værelse, hvor man saa gjorde
sig det bekvemt og gav sig til at sværme ganske
højt, uden i mindste Maade at lade sig genere
af hendes Nærværelse. Hun var altid beskjæftiget
med et og andet: med en Strikkestrømpe, eller
med at tælle Vasketøjet sammen, og hørte taal-
modigt paa alt det VaaS. jeg kom med, som f. Ex.
„naar jeg bliver General, saa gifter jeg mig med
en fortryllende Skjønhed, kjøber mig en Rødfux,
bygger mig et Glashus og forskriver Karl Ivå-
nitsch’s Familie fra Sachsen" o. s. v., medens hun
blot sagde: „Ja min Ven, gjør Du det." Naar
jeg rejste mig for at gaa, aabnede hun sædvanlig-
vis en blaa Kiste, i hvis Laag der var opklæbet
følgende Sager, som jeg husker saa levende, som
om jeg kunde have sét dem igaar; et koloreret
Billede af en Husar, en Vignet af en Pomadekrukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
