Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XVI. Vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Barndom og Drengeaar.
Bedstemoder Lykke, Helsen og et langt Liv, endte
saaledes:
„Flink og stræbsom skal vi være,
„Som vor egen Mo’er Dig ære."
Efter min Mening dengang vilde det endog
have været særdeles vellykket, hvis ikke den
sidste Linie paa en egen Maade havde stødt
mit Øre.
— „Som vor egen Mo’er Dig ære", vedblev
jeg at gjentage hen for mig: —Aa, det gaar nok!
Det er da altid bedre end Karl Ivånitsch’es!
Afskriften var færdig. Inde i Sovekammeret
læste jeg siden hele mit Digt højt baade med Fore-
drag og Armbevægelser. Der var Linier uden Spor
af Versemaal, men det opholdt jeg mig ikke over,
den sidste Linie derimod vedblev stadig at støde
mig mere og mere. Jeg satte mig paa Sengen og
faldt i Tanker . ..
„Hvorfor har jeg skrevet: „som vor egen
Mo’er""? hun er her jo ikke, og saa skulde jeg
heller ikke have nævnt hende; jeg holder meget
af Bedstemoder, det er sandt, jeg agter og ærer
hende; men hun er alligevel ikke det . . . Hvor-
for har jeg skrevet det, hvorfor har jeg løjet?
Selv om det er paa Vers, saa er det dog ikke rig-
tig.
I det samme kom Skrædderen og bragte os vore
nye Jakker.
— Naa, nu faar det at være som det er!
sagde jeg forhippet efter at komme afsted, idet jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
