Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XVIII. Fyrst Ivan Ivânitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyrst Ivan Ivånitsch. 117
gjort Fjende af alt originalt Væsen, som han
kun kaldte et Skalkeskjul for Folk af slet Tone.
Selskab var en Nødvendighed for ham, hvor han
saa opholdt sig, og han førte et lige saa stort
Hus i Moskov, som i Udlandet, og modtog paa
visse bestemte Dage Besøg af hele Byen. Han nød
en saa stor Anseelse, at et Indbydelseskort fra
ham kunde tjene som Pas til alle Byens Saloner,
og mange smukke unge Damer rakte ham med Glæde
deres rosenrøde Kinder til Kys, hvoraf han benyttede
sig med sand faderlig Ømhed, og mange ansete og
fornemme Folk følte sig ubeskrivelig lykkelige
ved at faa en Indbydelse til en af Fyrstens Spille-
aftener.
Fyrsten havde kun faa Bekjendte tilbage, der,
som Bedstemoder, hørte til den samme Kreds, havde
faaet samme Opdragelse og i Aar og Anskuelser
stemmede overens med ham; han satte derfor ogsaa
særlig Pris paa sit gamle Venskabsforhold til hende
og viste hende ved alle Lejligheder en stor Agtelse.
Jeg kunde ikke se mig mæt paa Fyrsten; den
Ærbødighed, som alle viste ham, de store Epauletter,
den særlige Glæde, som Bedstemoder lagde for Dagen
ved Synet af ham, cg den Omstændighed, at han,
som det lod, var den eneste, der ikke var bange for
hende, hans fri og ugenerte Optræden over for hende,
og det endelig, at han uden videre kaldte hende „m a
cousine" — indgød mig en lignende om ikke
større Ærbødighed for ham, end den jeg nærede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
