Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XVIII. Fyrst Ivan Ivânitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyrst Ivan Ivanitsch. 119
have været sendte hertil, for at de kunde lære noget
ordenligt og blive vante til at bevæge sig imellem
Folk; hvad skulde de vel kunne faa for en Op-
dragelse paa Landet? . . . man maa betænke, at
den ældste snart er tretten Aar, og den anden
elleve. De ser selv, mon cousin, at de gaa om-
kring her som et Par smaa Vildmænd ... de for-
staa ikke engang at komme ind ad en Dør.
— Jeg begriber ikke, svarede Fyrsten; — hvor-
ledes man skal forstaa disse idelige Klager over
ugunstige Forhold. Han har en meget net For-
mue og Natåscha’s Chabårofka, hvor vi to i vore
unge Dage spillede Komedie sammen, kjender jeg
baade ud og ind; det er et udmærket Gods, som
til enhver Tid maa give gode Indtægter . . .
— Jeg vil sige Dem, som en god Ven, afbrød
Bedstemoder ham med et sørgmodigt Udtryk: —
det forekommer mig, at det alt sammen blot er
Udflugter, for at han kan bo her alene, løbe om i
Klubberne, til Middagsselskaber og foretage sig,
Gud maa vide, hvad, medens hun Intet aner. De
véd, hvad det er for en Engel: hun tror ham i alt.
Han forsikrede hende, at det var nødvendigt for
Børnene, at tage til Moskov, og at hun blev alene
tilbage paa Landet med en dum Gouvernante —
og hun troede ham; hvis han sagde hende, at det
var nødvendigt at prygle Børnene, saaledes som
Fyrstinde Varvåra Ilinitschna prygler sine, saa tror
jeg tilforladelig, at hun ogsaa her vilde give ham
Ret, sagde Bedstemoder, idet hun drejede sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
