Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XIX. Ivin’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ivin’s 123
at jeg skiftede Farve og slet ikke kunde svare ham.
Han havde den Unode, naar han faldt i Tanker,
at se stivt paa ét Punkt, medens han idelig blin-
kede med Øjnene og trak paa Næsen. Alle fandt,
at denne Vane misklædte ham overordenligt, men
jeg fandt den i den Grad yndig, at jeg uvilkaarlig
vænnede mig til at gjøre det samme, saa Bedste-
moder et Par Dage efter at jeg havde gjort hans
Bekjendskab, spurgte mig: om jeg havde ondt i
Øjnene, siden jeg sad og blinkede med dem som
en Ugle. Der blev aldrig nævnt et Ord om Hen-
givenhed imellem os; men han følte den Magt, han
havde over mig, og benyttede sig ubevidst deraf
paa en tyrannisk Maade i vore barnlige Forhold.
Hvor meget jeg end kunde have ønsket at aabne
hele mit Hjærte for ham, saa frygtede jeg ham dog
alt for meget til at jeg skulde kunne beslutte mig
til at tale aabent til ham; jeg gjorde mig Umage
for at synes ligegyldig og underkastede mig ham i
et og alt uden at kny. Undertiden kunde hans
Indflydelse forekomme mig besværlig, utaalelig;
men jeg var ikke i Stand til at frigjøre mig
for den.
Med Vemod mindes jeg hin dybe, skjønne Rø-
relse af en uegennyttig og grændseløs Sympathi,
der saaledes maatte dø, uden hverken at komme
til Udbrud eller blive besvaret.
Mærkeligt nok, medens jeg var Barn, vilde jeg
idelig gjerne have Mine af at være Voxen, og siden
jeg ikke er Barn mere, ønsker jeg mig tidt i Lighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
