Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XIX. Ivin’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Barndom og Drengeaar.
med det. Hvor ofte har ikke Ønsket om ikke at
faa Udseende af at være et Barn i mit Forhold til
Seroscha tilbagetrængt Følelsen, som var paa
Nippet til at komme til Udbrud, og tvunget mig til
at forstille mig! Ikke nok med, at jeg ikke vovede
at kysse ham, hvad jeg tidt havde den største Lyst
til, eller tage ham i Haanden og sige, hvor det
glædede mig at se ham: jeg turde ikke engang
kalde ham „Seroscha", men sagde stadig „Sergéj"
— saaledes var det nu engang vedtaget imellem
os. Ethvert Udtryk af Følsomhed var et Tegn paa
Barnagtighed og viste, at den, som tillod sig det,
endnu kun var „en Unge". Uden endnu at have
gjennemgaaet de bitre Erfaringer, som i en ældre
Alder gjør Folk forsigtige og tilbageholdne i Om-
gang, berøvede vi os selv de uskyldige Glæder, som
et ømt barnligt Hengivenheds Forhold medfører,
blot paa Grund af denne besynderlige Lyst til at
agere Voxen.
Efter at jeg havde modtaget Brødrene i For-
stuen og hilst paa dem, styrtede jeg over Hals og
Hoved ind og meldte Bedstemoder, at Ivin’s vare
komne, og med en Mine, som om det var noget,
der maatte gjøre hende aldeles lyksalig. Derefter
gik jeg med Seroscha ind i Dagligstuen, hvor jeg,
uden at vende Øjet fra ham, fulgte enhver af hans
Bevægelser. Da Bedstemoder sagde, at han var
voxet meget, saae jeg paa ham med en Følelse
af Frygt og Haab, som en Kunstner, der venter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
