Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXIII. Efter Mazurka’en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Mazurka’eu. 153
lig Varme over hele Legemet, et særligt Ven-
skab for min lystige Beskytter og lo noget ganske
umaadeligt.
Pludselig spilledes der op til Kotillonen, og
man begyndte at staa op fra Bordet. Samtidig
hermed var det ogsaa ude med mit Venskabs-
forhold til den unge Mand, som nu sluttede sig
til de voxne, medens jeg, som ikke havde Mod
til at følge efter ham, nysgjerrigt gik hen for at
høre paa, hvad Fru Valåchin talte om med sin
Datter.
- Endnu en lille halv Time! sagde Sonitschka
i en bedende Tone.
Nej, det kan virkelig ikke gaa an, min
Engel.
— Nu, gjør det for min Skyld! bad hun og
kælede for Moderen.
— Kan det virkelig more Dig, hvis jeg bliver ’
syg imorgen? spurgte Fru Valåchin, idet hun var
saa uforsigtig at soiile.
— Ah, Du siger Ja! vi bliver? sagde Sonitschka
og sprang af Glæde.
— Ja, der er jo ikke noget at stille op med
Dig. Naa, gaa saa ind og dans . . . der har Du
oven i Kjøbet en Kavaler, sagde hun, idet hun
pegede paa mig.
Sonitschka rakte mig Haanden og vi løb md i
Salen.
Vinen, jeg havde drukket, Sonitschka’s Nær-
værelse og Munterhed fik mig snart til at glemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
