Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXIII. Efter Mazurka’en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Barndom og Drengeaar.
den ulykkelige Tildragelse under Mazurka’en. Jeg
gjorde de mest pudserlige Bevægelser med Fød-
derne, idet jeg snart efterlignende en Hest, løf-
tede dem stolt i Vejret og løb afsted i et kort
Trav, snart stod og stampede paa Stedet, som
en Vædder, der er vred paa en Hund, medens
jeg under alt dette lo af fuld Hals, uden i mindste
Maade at bekymre mig om, hvad Indtryk jeg
gjorde paa Tilskuerne. Sonitschka lo ogsaa uaf-
brudt; hun lo af, at vi svingede os rundt, medens
vi holdt hinanden i Hænderne, lo af en gammel
Herre, der skulde skræve over et Lommetørklæde
og løftede Benene ganske langsomt i Vejret,
lige som det faldt ham yderst svært, og hun var
nær ved at dø af Latter, da jeg, for at vise
min Behændighed, nær var sprunget helt op til
Loftet.
Paa Vejen igjennem Bedstemoders Værelse
saae jeg mig i Spejlet: Ansigtet var i Sved,
Haaret i Uorden, de gjenstridige Totter oven i
Issen strittede værre end nogen Sinde ud til alle
Sider; men i det hele taget gjorde mit Ansgit
dog et saa muntert, godt og sundt Indtryk, at
jeg i dette Øjeblik endogsaa syntes ganske godt om
mig selv.
„Hvis jeg altid saae saa godt ud som nu,"
tænkte jeg, „vilde jeg endogsaa kunne gjøre Reg-
ning paa at behage."
Men da jeg saa igjen kastede et Blik paa
min Dames smukke Ansigt, mødte der mig her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
