Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVII. Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sorg. 181
paa de givne Steder; men jeg bad uden Opløftelse
og var saa temmelig rolig ved det Hele. Samtidigt
hermed var jeg optaget af, at den ny Jakke, som
jeg havde paa, strammede mig under Armene, af,
hvorledes jeg skulde undgaa at tilsmudse mine
Benklæder altfor stærkt paa Knæerne, medens jeg
stadig i Smug anstillede mine Iagttagelser over de
Tilstedeværende. Fader stod ved Hovedgjærdet af
Kisten; han var saa bleg, som et Lagen, og kæmpede
øjensynligt med Graaden; Hans høje Skikkelse i
den sorte Kjole, det blege, udtryksfulde Ansigt,
hans Bevægelser, der som altid vare graciøse og
sikre, — saavel naar han korsede sig, som naar
han knælede og berørte Gulvet med den ene Haand
eller, naar han modtog Lyset af Præstens Haand,
eller, naar han nærmede sig til Kisten — alt dette
var af stor Virkning; men ikke desto mindre stødte
det mig dog, at han kunde tage sig saa effektfuld
ud i dette Øjeblik. Mimi stod og støttede ^ig opad
Væggen og havde øjensynlig ondt ved at holde sig
oprejst; hendes Kjole var forkrøllet og fuld af Dun,
Kappen var gleden ned paa den ene Side, Øjnene
vare røde og ophovnede. Hovedet rystede, og hun
græd frygtelig, medens hun idelig holdt Tørklædet
eller Hænderne for Ansigtet. Det forekom mig,
som om hun blot gjorde det, for at skjule sit An-
sigt for Tilskuerne, medens hun hvilte sig under
sine Anfald at forstilt Graad. Jeg mindedes, hvor-
ledes hun Aftenen iforVejen havde sagt til Fader,
at maman’s Død havde været et saa frygtelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
