Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVIII. De sidste sørgelige Minder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De sidste sørgelige Minder. 199
for ikke en mindre værdig Gjenstand for Kjærlighed
og Beundring?
Hun fuldkommede den bedste og største Gjer-
ning i dette Liv: at dø uden Klage og Frygt.
Efter sit Ønske blev hun begravet i Nærheden
af Kapellet, som staar over Moders Grav. Den
lille med Brændenelder og Tidsler bevoksede Jord-
høj, hvorunder hun ligger, er omhegnet med et
sort Gitter, og jeg glemmer aldrig, naar jeg kom-
mer fra Kapellet, at gaa hen til Gitteret og knæle
ved Graven.
Undertiden kan jeg blive staaende mellem Ka-
pellet og det sorte Gitter, medens en Række af
sørgelige Minder pludselig vaagne i min Sjæl. Jeg
kommer til at tænke paa, om Forsynet virkelig kun
skulde have forenet mig med disse to Væsner for
evig at lade mig føle Savnet af dem? . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
