Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - II. Tordenvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Barndom og Drengeaar.
Aarer. De forreste Skyer begynde allerede at dække
for Solen; her brød den igjennem for sidste Gang,
idet den oplyste hele den ene Side af Horizonten,
der ligger i et frygteligt Mørke, og — forsvandt.
Hele Omegnen bliver pludselig forandret og faar et
mørkt og skummelt Udseende. Der gaar en Skæl-
ven igjennem Espelunden; Bladene, som rasle og
snurre rundt paa deres Stilke, antage et underligt
graat Skær, som træder endnu stærkere frem imod
Uvejrsskyens lillafarvede Grund; de store Birke-
træers Toppe begynde at svaje frem og tilbage og
smaa Haandfulde tørt Græs komme flyvende tværs
over Vejen. Svalerne sværme saa tæt om Ka-
leschen og flyve saa nær forbi Hestenes Bringer,
som om de havde til Hensigt at standse os; Alli-
kerne med deres forpjuskede Vinger drive paa Siden
med Vinden; Forlæderet, som vi har knappet til
for os, begynder at lette sig paa Siderne og aabne
Adgang for nogle fugtige Vindstød, medens det
klaprer op og ned imod Kanten af Kaleschen. Ly-
net funkler, som det kunde være midt i Vognen
det opstod, blænder Øjet og belyser for et Øjeblik
det graa Klæde, Guldtressen og Volodja’s Figur,
som ligger trykket op i Hjørnet. Pludselig lyder
der lige over Hovedet paa os et imponerende Brag,
der, samtidigt med at det lige som stiger højere og
højere og udvider sig mere og mere i en uhyre
Spiral, gradevis forstærkes og ender i et bedøvende
Skrald, som uvilkaarligt faar en til at skælve og
holde Aandedrættet tilbage. „Guds Vrede!" Hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
