Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - II. Tordenvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tordenvejr. 217
megen Poesi ligger der ikke i dette almenfolkelige
Begreb!
Vognene rulle hurtigere afsted. Jeg kan se
paa Ryggen af Vasili, lige som paa Philip, der
utaalmodigt slaar med Tømmerne, at de ogsaa er
bange. Karethen ruller i strygende Fart ned ad
Bakke og rumler over Brædebroen; jeg er bange
for at røre mig og venter hvert Øjeblik, at vi alle
sammen skal sraa til Grunde.
o
Prrr! En af Skaglerne er gaaet løs, og til
Trods for at der kommer det ene bedøvende Tor-
denskrald efter det andet, maa vi dog gjøre Holdt
paa Broen.
Med Hovedet hældet op imod Kanten af
Kaleschen og saa beklemt om Hjertet, at jeg næppe
tør vove at aande, lader jeg haabløst mit Øje
følge med enhver af Philip’s Bevægelser, medens
han puffende med Albuen og Piskeskaftet til den
nærmer, med de tykke sorte Fingre sendrægtigt
slaar en Løkke og gjør Selerne lige lange.
Jo nærmere Uvejret kom os, desto mere steg
min Frygt og Beklemmelse, og da det højtidelige
Stilhedens Øjeblik indtraadte, som i Reglen gaar
forud for selve Uvejrets Løsbryden, havde disse
Følelser naat et saadant Højdepunkt, at jeg tror,
jeg vilde være død af Spænding, hvis denne Til-
stand skulde have varet ved endnu et Kvarterstid.
I dette samme Øjeblik kom et menneskeligt Væsen
til Syne ved Siden af Broen i en smudsig forreven
Skjorte, med et ophovnet udtryksløst Ansigt, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
