Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XVII. Had
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Had. 301
Hele taget udmærke hans Landsmænd, og som ere
den russiske Natur saa fremmede: tankeløs Egoisme,
Forfængelighed, Vigtighed og anmassende Selvtillid.
Alt det var mig i høj Grad imod. Det følger af
sig selv, at Bedstemoder havde gjort ham bekjendt
med sin Anskuelse af Pryglesystemet, saa han vovede
ikke at slaa os; men ikke desto mindre truede han
os dog og især mig tit med Kis, og udtalte ved
denne Lejlighed Ordet „fouetter" paa en saa
modbydelig M a a d e ( s o m d e t k u n d e v æ r e „ f o u a t -
ter") og med en saadan Betoning, som om det
vilde have været ham en ren Nydelse at piske mig
godt igjennem.
Jeg nærede ikke den mindste Frygt for Smer-
ten ved Straffen, jeg havde aldrig prøvet den; men
den blotte Tanke, at St. Jérome kunde slaa mig,
fyldte mig med en Følelse af undertrykt Harme og
Fortvivlelse.
Karl Ivanitsch havde ogsaa engang imellem
kunnet blive ærgerlig, saa han gav os en Over-
haling med Linealen eller med Selerne, ligesom det
kunde falde, uden at dog Erindringen herom vækker
Spor af Bitterhed hos mig. Selv om det paa den
Tid, som jeg nu omtaler (da jeg var fjorten Aar)
kunde have været tænkeligt, at Karl Ivanitsch kunde
have banket mig, vilde jeg rolig have fundet mig
i det. Karl Ivanitsch holdt jeg af, jeg mindedes
ham al den Tid, jeg kunde mindes mig selv, og
havde altid været vant til at betragte ham som et
Lem af Familien. St. Jérome var derimod en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
