Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XXII. Papa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Papa. 329
han blidt satte hende ned igjen paa Stolen: —
Du véd, hvor meget jeg holder af at høre paa
Dig. . .
Ljubotschka spillede videre og Papa sad længe
lige over for hende med Haanden støttet J;il Kin-
den; pludselig rejste han sig op, idet han gjorde
et hæftigt Ryk med Skulderen, og gav sig til at
gaa op og ned ad Gulvet. Hver Gang han kom
hen til Klaveret, standsede han og saae længe
ufravendt paa Ljubotschka. Jeg kunde se paa
hans Gang og Bevægelser, at han var i stærk Sinds-
bevægelse. Efter at have gaaet et Par Gange op
og ned i Salen, standsede han bag ved Ljubotschkas
Stol, kyssede hende oven i hendes sorte Lokke-
hoved, hvorpaa han hurtigt vendte sig om og fort-
satte sin Gang. Da Ljubotschka var færdig med
at spille og vendte sig om imod ham med det
Spørgsmaal: „var det godt?" tog han hende om
Hovedet og kyssede hende paa Panden og paa
Øjnene med en saadan Ømhed, som jeg endnu
aldrig havde bemærket hos ham.
— Men, min Gud, Du græder! udbrød hun
pludseligt, idet hun slap hans Uhrkæde og fuld af
Forundring fæstede sine store sorte Øjne paa hans
Ansigt: — Tilgiv mig, kæreste Papa, jeg havde
rent glemt, at det var Mama’s Stykke.
— Nej, min Ven, spil Du kun, sagde han med
en Stemme, der bævede af indre Bevægelse; —
naar Du vidste, hvor de Taarer gjør mig godt.
Han kyssede hende endnu engang, og idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
