Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XXII. Papa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Barndom og Drengeaar.
med sit sædvanlige Ryk med Skulderen gjorde Vold
paa sig for at blive Herre over sin Bevægelse, gik
han ud i Gangen, som førte ind til Volodja’s
Værelse.
— Valdemar! Er Du snart færdig? raabte han,
idet han blev staaende midt i Gangen. I det Samme
kom Mascha gaaende fra den anden Ende af Gan-
gen; ved Synet af Herren bøjede hun undseligt
Hovedet og vilde gaa forbi. Han standsede hende.
— Du bliver jo Dag for Dag mere og mere smuk,
sagde han, idet han bøjede sig over hende.
Mascha, som blev blussende rød, lod Hovedet
synke, idet hun hviskede: — Undskyld . . .
— Valdemar, er Du saa snart færdig? gjentog
Fader med sin sædvanlige nervøse Skulderbevæ-
gelse, idet han rømmede sig, da Mascha var gaaet
forbi og han fik Øje paa mig . . .
Jeg holder meget af Fader; men Forstanden
fører et Liv, som er aldeles uafhængigt af Hjertets
og kan ofte føde Tanker, der ere saarende for
Følelsen, hvem de forekomme lige saa uforklarlige,
som grusomme: disse Tanker lade mig ingen Ro,
hvor meget jeg saa bestræber mig for at holde
dem borte . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
