Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XXV. Volôdja’s Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Barndom og Drengeaar.
lodja, først ved sit militære Ydre og dernæst — hvad
der var Hovedsagen — ved sin modnere Alder,
noget unge Mennesker i Reglen have for Skik at
forvexle med Begrebet om det passende (comme
il faut), som der i disse Aar sættes saa stor Pris
paa. Dubkow var virkelig ogsaa, hvad man kalder
„un homme comme il faut". Det eneste, jeg
ikke kunde lide, var at Volodja, som det lod, i
hans Nærværelse følte sig generet ved enhver selv
den uskyldigste Bemærkning, jeg gjorde, og navnlig
over min Ungdom.
Nechludow havde ikke noget heldigt Ydre: hans
smaa graa Øjne, lave Pande og utorholdsmæssigt
lange Arme og Ben kunde umuligt tiltale; det eneste
smukke ved ham var en usædvanlig høj Vækst, en
fm Hudfarve og prægtige Tænder; men den Ild,
der laa i Øjet, og det afvekslende snart strenge,
snart barnlige Træk om Munden gav Ansigtet et
saa bestemt og originalt Udtryk, at det var umuligt
ikke at lægge Mærke til ham.
Han lod til at være meget forlegen, da en ren
Ubetydelighed kunde faa ham til at blive rød op
over begge Ørerne; men hans Forlegenhed var at
en ganske anden Art end min. Jo rødere han blev,
desto bestemtere blev Udtrykket i hans Ansigt.
Det var lige som han kunde være vred paa sig
selv over sin Svaghed.
Til Trods for at der tilsyneladende herskede
et meget venskabeligt Forhold imellem ham, Dub-
kow og Volodja, saae man dog, at det kun var et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
