Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XXV. Volôdja’s Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VtDlodjas Venner. 339
Tilfælde, som havde ført dem sammen. I Virkelig-
heden var det tre højst forskjellige Naturer: Vo-
lodja og Dubkow havde lige som en vis Frygt for
alt, hvad der kunde ligne alvorlige Betragtninger
og Følsomhed; Nechludow var derimod en fuld-
stændig Enthusiast og kunde tit til Trods for de
andres Spot indlade sig paa Betragtninger over et
eller andet filosofisk Spørgsmaal eller angaaende
Følelsen. Volodja og Dubkow talte helst om Gjen-
standene for deres Kærlighed (hvorvel de vare
forelskede i flere paa én Gang og begge i de samme);
Nechludow blev derimod vred for Alvor, hver Gang
der blev gjort Hentydninger til hans Svaghed for
en vis „rødhaaret" Frøken.
Volodja og Dubkow tillode sig tit i al Godmo-
dighed at gjøre sig lystige over deres nærmeste;
Nechludow kunde blive som rasende ved den mindste
ufordelagtige Hentydning til en Tante, han havde,
og som han forgudede. Efter Aftensmaden tos-
G
Volodja og Dubkow i Reglen et Sted hen uden
Nechludow, ved hvilken Lejlighed de kaldte ham
for „en Mø i Uskylds Vaar".
Fra den første Gang jeg saae Fyrst Nechludow,
følte jeg mig slaaet saavel af hans Ydre som af
hele hans Optræden; men til Trods for det meget,
jeg fandt vi havde tilfælles i vore Anskuelser —
eller maaske netop som en Følge heraf — var dog
det første Indtryk, han gjorde paa mig, alt andet
end gunstigt.
Hans hurtige Øjekast, bestemte Tone og stolte
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
