Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREFOLKENES TILBAGEFALD, 225
mig til uhyre Gavn. Det viste sig, at deres simple
sociale Rangstige væsentligst var baseret paa Ævnen
til at tilføje smærtelige Saar. Og jeg tør med
Sand
hed sige
uden Forfængelighed, haaber jeg —
at jeg indtog en ret fremragende Stilling iblandt
dem. Et Par af dem, hvem jeg under forskellige
Stridigheder havde tilføjet temmelig drøje Skrammer,
bar Nag til mig, men det gav sig hovedsageligt
Luft bag min Ryg og i en sikker Afstand for mine
Kastevaaben.
Hyæne-Manden undgik mig, og jeg var altid
paa Udkig efter ham. Min uadskillelige Kammerat,
Hunde-Manden, hadede og frygtede ham i højeste
Grad, og jeg tror virkelig, at dette laa paa Bunden
af Dyrets Hengivenhed for mig. Det blev mig
hurtigt klart, at det nævnte Uhyre havde smagt
Blod og havde fulgt Leopard-Mandens Eksempel.
Han lavede sig et Leje et eller andet Sted i
Skoven og levede i Ensomhed. Een Gang forsøgte
jeg paa at overtale Dyrefolkene til at jage ham,
men jeg havde ikke den fornødne Avtoritet til at
faa dem til at arbejde sammen med et bestemt
Formaal. Atter og atter søgte jeg at nærme mig
hans Hule og overrumple ham, men han var mig
altid for snild; han saa eller lugtede mig og slap
bort. Men han gjorde til Gengæld hver Sti i Skoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
