Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 DOKTOR MOREAUS Ø.
farlig for mig og mine Venner med sine lumske
Baghold. Hunde-Manden vovede næppe at vige fra
min Side.
I den første Maaneds Tid var Dyrefolkene ret
menneskelige, i Sammenligning med deres senere
Tilstand, og jeg nærede endogsaa ret venlige
Følelser for et Par af dem foruden min
HundeMand, eller kunde dog i det mindste finde mig i
deres Selskab. Det lille blegrøde Dovendyr fattede
en ejendommelig Hengivenhed for mig og fulgte
mig, hvor jeg gik og stod. Abe-Manden derimod
kedede mig. I Kraft af, at han ogsaa havde fem
Fingre, gjorde han Fordring paa at være min
Ligemand og pjattede bestandig det skamløseste
Vrøvl til mig. Der var for Resten noget ved ham,
som morede mig en Smule: han havde et
fantastisk Greb paa at lave nye Ord. Jeg tror, han
bildte sig ind, at det at fremplapre Ord uden
Mening var den rette Maade at benytte sine
Talegaver paa. Han kaldte det »store Tanker« til
Forskel fra »smaa Tanker«, hvorved han forstod
Livets fornuftige dagligdags Interesser. Dersom jeg
nogensinde gjorde en Bemærkning, som han ikke
forstod, priste han den i høje Toner, bad mig
gentage den, lærte den udenad og gik hen og
fremsagde den — med et galt Ord hist og her —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
