Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
„Nej, jeg er ikke," svarede hun roligt. „Men,"
tilføjede hun, idet de fortsatte deres Vej, „det er nu
over to Aar siden vi blev forlovede — husker Du
den smukke Dag ved Fursøen? Tiden iler hurtigt,
og hvorfor skal vi vente? Jeg mangler ikke Lyst
til Arbejde, og det vilde ikke falde vanskeligt for os
at sætte Bo."
Samtalen blev afbrudt af et løjerligt udseende
Par, der mødte dem paa Stien. I Mandspersonen
havde Kaj genkendt Ildtangen, der promenerede i
Fjedersko, korte Benklæder, tys stribet Vest, blaat
Slips og bred blød Hat. Hans Ledsagerinde tilhørte
den ubestemmelige Kategori af Damer, der Søndag
Eftermiddag færdes paa Alléenberg. Ildtangen
konverserede hende flittig, idet han med sin ene Haand
holdt fast i hendes tykke røde Pegefinger og ved
at trække i den satte hendes venstre Arm i stærk
svingende Bevægelse. Men næppe saa han Kaj, før
han slåp Pegefingeren, gjorde militær Honnør og
raabte:
„Vi er nok paa Berren, heute!"
Kaj greb sin Dames Arm og hilste, idet han
forlegent bøjede af for det løjerlige Par. Pigebarnet
fniste. Men Ildtangen vendte sig beundrende efter
Kaj og udbrød:
„Fandens flot Dørgreb!"
„Kan Du tænke Dig, hvilken daglig
Nedværdigelse, det maa være at leve sammen med et
saadant Menneske," sagde Kaj, da han og Anna nogen
Tid havde gaaet hver i sine Tanker. Og da han
intet Svar fik, fortsatte han: „Ildtangen er endda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
