Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
ikke af de værste. Værre end han, er de Gamle,
de Fordrukne, som er blevet onde gennem deres
haabløse Kamp for at komme om paa Livets
Solside. Men heller ikke de er de værste. Langt
værre end de, er de Unge, der er udgaaet af
Bærmen og lever deres Liv i Bærmen. Den Luft, de
bringer med paa Værkstedet, er ikke til at
ind-aande. Tidt naar jeg om Aftenen gaar hjem i deres
Selskab, og velklædte Folk ængstelig viger Fortovet
for os, føler jeg mig, som dinglede jeg i en Galge."
„Hvorfor taler Du da ideligt om disse
Menneskers Undertrykkelse?" spurgte Anna.
„Det er ikke Dem, jeg da tænker paa. Det er
paa de blege Ansigter, der findes rundt om i
Værkstedets mørke Kroge. Ansigterne med de underligt
flagrende, forskræmte øjne, saadan som øjne bliver,
naar de blot en eneste Gang har set
Hungerspøgelset og gaar i evig Angst for at det igen skal sætte
Foden over Dørtærsklen. Aa Du, om man blot
et kort Minut kunde løfte disse Mennesker ud af
denne rædselsfulde Bæven for, hvad næste Dag kan
bringe." —
Uden at tænke over hvad han gjorde, havde
han, idet han talte, trukket et Par Lorgnetter op af
Lommen og anbragt dem paa Næsen. Han rev
dem hurtig af igen, da han bemærkede Annas
Forbavselse over dette Lapseri. Men nu var han
kommet ud af Stemningen. Han standsede og sagde:
„Lad os vende om. Jeg skal til Møde."
Faa Minutter efter skiltes de paa det samme
Sted, hvor de havde mødt hinanden. Kaj gik til
Fra de dybe Dale. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>