Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Byen. Anna derimod blev i nogen Tid staaende
og stirrede tungsindigt ind i Vrimlen. Og hver
Gang hun derinde fandt et Ægtepar, som foran sig
skød en net lakeret Barnevogn, hvori man saa et
lille Ansigt mellem hvide Puder, ønskede hun sig i
Moderens Sted og Kaj paa Faderens Plads. Længe
stod hun og saa paa disse fremmede Menneskers
stille Lykke, og saa bevæget blev hun, at hun
kom til at græde og det saa inderligt, at hun for
ikke at vække Opsigt maatte skynde sig at løbe
hjem. Uden at møde nogen, naaede hun sit
lille Værelse, og i en underlig bevæget
Stemning, opfyldt af Længsler og bange Anelser,
kastede hun sig paa sin Seng og hengav sig til sin
Graad.
Kaj var imedens standset paa et Sted i Alléen,
hvorfra man mellem Huse og Haver kunde se den
røde Gavl af Overretssagførerens Villa. Hans øjne
søgte et bestemt Vindue, og han dvælede ved et
lille Optrin, som han aldrig havde kunnet udrive af
sin Tanke.
Det var vel nu et Aar siden. Hans Mester
havde sendt ham ud til Overretssagføreren for at
istandsætte et elektrisk Ringeapparat. Før han gik,
paaklædte han sig omhyggeligt, fordi han ventede
at møde Anna, ja maaske den smukke Frøken, han
saa levende erindrede fra Frederiksdal. Glad var
han imidlertid, da han ikke traf andre end en
gammel Jomfru, der sagde ham Besked og derpaa gik
sin Vej. Saa udførte han sit Arbejde, men da han
var færdig og vilde gaa, traadte han ved en Fejl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
