Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
og dette Bifald opildnede Taleren til at gribe alle
de Vendinger, som Arbejderne har hort saa ofte,
at de virker paa dem med en indgroet Vanens
Magt. Alle disse Ord udslyngede Kaj med
voldsom Styrke, ja nu og da med Raseri, og da han
sluttede: „Vi glemmer ikke vore Hustruer og Børn,
men vi glemmer heller ikke, vi er fri Mænd" . . .
da lød der Bifald fra en saa stor Del af
Forsamlingen, at de Modløse og de Fortvivlede bøjede
Hovederne. De følte, at Strejken vilde vare ved til
Marts.
Men som Bifaldet langsomt fortonede, kom en
lille skæv, underligt udseende Mand til Syne paa en
Bænk. Han svirrede med Hovedet og raabte med
en pibende Røst, der tydeligt kunde høres af
enhver Arbejder i den store Sal:
„Denne Formand, der har talt saa smukt om
Jeres Børn, har krænket mit Barn. Han har
forført hende og har nægtet at" —
Der opstod ved disse Ord en saa voldsom
Bestyrtelse i Forsamlingen, at hvad den Talende
videre raabte, druknede i Larmen. Omsider
hørtes Dirigentklokken, og Dirigenten, der synlig
havde tabt Fatningen, traadte frem og sagde nogle
Ord.
Men han afbrødes af Forsamlingens hæse
Raab:
„Lad Lønge komme frem og give Svar!"
Den forfjamskede Dirigent, der raadvildt holdt
paa Klokkeknevlen, oplyste, at seks Talere var
indtegnede, men selvfølgelig, naar Forsamlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
