Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
ønskede det, skulde han i Betragtning af den uhørte
Fornærmelse, der var tilføjet Formanden, gerne give
denne Lejlighed til —
Ingen hørte Dirigenten, thi Kaj var traadt frem
paa Tribunen. Store Sveddraaber perlede paa hans
hvide Pande, og han hørte Hjertet banke i den
dybe Stilhed, medens alle øjne hængte ved hans
Mund.
Han følte, at han var fortabt, og at Strejken
vilde styrte sammen, saafremt han ikke turde møde
denne uventede Anklage med et tordnende: Det er
Løgn! Der var ikke andet for. Han bed Tænderne
sammen og vilde til at sige disse Ord —
Men Forsamlingen, der lyttede i aandløs
Spænding, saa hans Læber skælve, men der kom
ingen Lyd.
Thi forvildet stirrede hans øjne paa det samme
Syn, der om Natten havde grebet ham med
Rædsel: Mødrene i det lette Lin, flagrende mellem
Træerne, hvor Børneligene laa med ubedækkede
Ansigter i den hvide Sne.
Han tumlede tilbage forfærdet indtil Vanvid, og
først da han, som ledet af usynlige Hændelser,
gennem Bagdøren var kommet ned i Gaarden, hørte han
en djævelsk Larm bag sig og havde Følelsen af, at
Loftet var styrtet ned over Forsamlingen med et
voldsomt Brag.
Han vaklede afsted, hvorhen Fødderne vilde
bære ham og forsvandt i Mørket.
— Dagen efter meddelte Lavetten, at Strejken
var opgivet indtil videre. Mestrene skulde dog ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
