Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
hendes Gang og følte, hvorledes hendes Skikkelse
uvilkaarligt fremkaldte gamle, blide Minder i hans
Sjæl. Men da hun kom nærmere, blev han underlig
greben staaende stille, stum af Medynk. Thi
hvilken forfærdelig Forandring var der ikke
foregaaet med den unge Pige! Hun var bleven
gennemsigtig bleg, og hendes Øjne flagrede halvt udslukte
i Ansigtet, syntes han, nu da hun traadte hen
imod ham og paa sin underlige forlegne Maade
rakte ham en Haand.
Hun havde gættet, hvad han tænkte, og sagde,
idet hun hostede:
„Ja, det er mit Bryst. Jeg har haft det ondt
i Vinter. Ingen og allermindst jeg selv troede, at
jeg fik se de grønne Træer mere. Nu ser jeg dem
for sidste Gang" —
Deltagende greb Kaj den ulykkelige unge Piges
Arm, men han kunde ikke finde noget at sige.
Han saa Døden allevegne lyse ud af hendes Legeme,
af de blaa Rande under hendes øjne, af de
frygteligt magre Hænder og nu, da hun satte Foden
frem, af den høje smalle Vrist. Det var en Gru at
se! Og gennem hendes hvide Kjole følte han Benene
i hendes Legeme, der sank ind imod ham uden at
han mærkede dets Vægt.
Hun fortalte ham, at hun havde boet paa
Fortunen nogle Dage, men at hun atter skulde ind til
Byen. Den friske Luft havde taget hendes sidste
Kraft. Han mærkede det og bad hende sætte sig
ved hans Side i det høje Græs.
Solen straalede varmt ned over dem, og rundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
