Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
om dem mylrede Blomsterne i broget Vælde, idet
hun frygtsomt satte sig og glattede paa sin Kjole.
Hvilken skærende Modsætning, tænkte Kaj, imellem
dette svulmende Liv og dette døende Barn, og i
hans Hjerne formede sig en gribende Føljeton
„Den syge Blomst". Men harmfuld paa sig selv
over, at Tryksværten brutalt plettede hans Stemning,
bøjede han sig imod den blege Pige og trykkede
et Kys paa hendes Mund.
En sygelig Rødme farvede hendes Kinder.
Hun saa paa Kaj og sagde i en voksende
Bevægelse:
„Tak for, at De vilde se en stakkels lille
døende Pige, der en lang øde Vinter Dag og Nat
har længtes efter denne Stund. Aa, var Du ikke
kommet, Kaj, det havde været en forfærdelig Syndl
Jeg vilde jo blot denne ene Gang sidde sammen
med Dig mellem Blomsterne i den varme Sol.
Ejede jeg Rigdom eller Skønhed, saa gav jeg Dig
det altsammen, men nu kan jeg intet give, for jeg
skal jo ud paa den underlige Rejse. Til alt, hvad
jeg ser, siger jeg Farvel. Men dernede i Skyggerne
vil jeg mindes disse dejlige Minutter: Det
lysegrønne Løv, det friske duftende Græs, de kære
Smaablomster og den milde, varme Himmel. Alt
det og dit Billede, Kaj, tager jeg med mig i min
Grav."
Kaj ønskede sig langt bort fra dette Sted.
Han vilde rejse sig og gaa, men bevæget,
bedrøvet og gennem Modsætningen opfyldt af
Erindringen om Ritra, tog han den døende unge Pige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
