Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
„Er vi her en Kreds af fri og oplyste Mænd?"
„Ja, ja!" lød det op mod ham som en Torden.
„Er vi, maa jeg videre spørge, saa oplyste, at
vi kan høre Modstanderne i Ro og Orden og
imødegaa dem med Grunde og Beviser?"
„Ja, Ja!" lød det atter, men lidt utaalmodigt
fra Forsamlingen.
„Er vi, maa jeg videre" —
„Det er nok!" raabte man, „lad Taleren faa
Ordet!"
Oraklet ringede, og Jærnstøber Holm viste sig
paa Tribunen.
Men næppe havde Jærnstøberen udtalt det
indledende „Mine Herrer!" før hans Stemme overdøvedes
af en Raaben og Hujen, der efter nogen Tids
Forløb slog over i en dyb Brummen, oplivet af enkelte
Solisters hæse Skrig.
Da Dirigenten længe forgæves havde ringet,
traadte Store-Olsen ned og anmodede med vældig
Røst om Ro for Modstanderen, men dennes Venner
muntrede nu Arbejdernes Talsmand med en
Serenade, der mindst sagde Sparto til alt, hvad der var
præsteret fra den anden Side. Midt mellem de to
Talere, der begge søgte at raabe gennem Larmen,
svingede Oraklet sin store Klokke og saa bebrejdende
paa Forsamlingen, der fyldte det uhyre Rum med Brøl.
Da Stormen omsider havde lagt sig, begyndte
Dirigenten forfra:
„Er vi her en Kreds af fri og oplyste Mænd?"
„Ja, Ja!" tordnede det gennem Eksercerhuset
og ud over Gaden, idet Kaj med hurtige Skridt gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
