Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
ind mod Kongens Nytorv. Han kom til at tænke
paa, hvad Agnete saa ofte havde sagt om Politik.
„Humbug — som alt andet, naar det ses paa
Vrangen," udbrød han halvhøjt og tændte en Cigar.
Saa smilte han. Det var ved Tanken om, at han
som ung havde været med i saadanne Forsamlinger
og følt en virkelig Indignation.
Ja, det var dengang.
Han afbrød hurtig sine Betragtninger, thi en
Vogn, der kom fra Bredgade, gjorde Holdt og lod
en Dame stige ud paa Torvet. Det var Ritra. Kaj
betalte Kusken og trykkede hendes Haand.
Hun kom fra Selskab og var indhyllet i et
mørkt Overstykke, der under Nedstigningen aabnedes
og røbede den hvide Silkekjole. Paa Hovedet bar hun
en bred Hat, fra hvis Skygge et kridhvidt Slør
flagrede tilbage over hendes Skuldre. Der var noget
betagende Fantastisk udbredt over denne af
Parfume duftende og af Silke knitrende unge Dame,
fandt Kaj, idet han stum af Forbavselse saa paa
hende i den dæmpede Belysning.
Uden at veksle mange Ord gik de Arm i Arm,
indtil de standsede ved Havnen. Her satte de sig
i en Baad og bad Færgemanden om at ro dem ud
til Langebro.
Det var en stille Høstaften. Millioner Stjerner
tindrede paa den mørke Himmel, og der hørtes
ingen anden Lyd end Smaabølgernes svage Rislen
langs den lille Baad, og der saas intet andet rundt
om dem end Skibsskrog og Master, der formummet
traadte frem fra Havnens mørke Kroge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
